Danse Solo Dancing: indeholder dans i hårde sko og bløde sko
i genrene hornpipe, jig, reel og slip jig. Dark Green School of Irish
Dancing følger her retningslinier, der ligger for irsk dans i
Irland, fastlagt af An Coimisiún le Rince Gaelacha (The Irish
Dance Commision). Det vil blandt andet sige, at man lærer danse,
der eventuelt kan danses til ”feisianne” (konkurrence).
Céilí Dancing: er traditionelle festdanse fra 1800-tallet
til i dag med navne som Walls of Limerick, The Three Tunes og Rince Fada
(the Long Dance). De er sjove og giver en herlig stemning , og kan danses
til festlige lejligheder og alle kan være med.
Figure Dancing: er en mere avanceret form for gruppedans.
Antallet af dansere i en Figure gruppe kan variere, men er typisk sammen
sat fra 2 til 16 dansere. Trinene er simple, men den koordinerede og
synkrone udførelse af koreografien skaber en flot og fortryllende effekt.
Nogle af de traditionelle figurer , der sammensætter en Figure
Dance har keltiske navne som ”Tara Brooche”, ”Claddagh
Ring” og ”St. Bridget´s Cross”.
Show Choreography: I show koreografi, vil der
blive arbejdet med gruppekoreografier, stil og teknik der kan bruges til opvisninger. Det er en fordel at have danset irsk dans, ”Riverdance”,
step dans, jazz, eller lignende. Niveauet vil naturligvis afhænge
af holdets udvikling , men ambitionen
er at skabe et hold af dedikerede og entusiastiske dansere, der har lyst
til at vise hvad de kan. Der sættes fokus på rytmisk synkronitet
og teknisk præcision., der blandt andet er så kendetegnende
ved populære danseshows som Riverdance og Lord of the Dance.
|
|

Lærerne Julie
Mørk(tv) & Marianne Green(th) |